En vintønde kan være meget dekorativ og passer naturligvis rigtigt godt ind i en vinkælder. Men den kan også anvendes udendørs til f.eks. opsamling af regnvand – altså som en regntønde. I denne artikel er det dog først og fremmest anvendelsen i vinkælderen, det drejer sig om.
En vintønde er jo oprindeligt et vinfad, som er brugt til lagring af vin. Det er næsten altid lavet af egetræ, men andre træsorter bruges også i sjældne tilfælde. Fadene fås i forskellige størrelser, men den typiske størrelse er på 225 liter og det er da også denne størrelse, der passer bedst ind i en kælder. Bliver de større fylder de dels mere og er også tunge at flytte rundt på.
Hvis du køber et brugt vinfad, skal du være opmærksom på, hvor rengjort det er! En vintønde bliver først brændt eller ristet indeni og derefter påfyldes det jo med enten hvidvin eller rødvin og især den sidste type kan svine noget. Men køber du vintønden hos en dansk forhandler får du som regel tønden rengjort.
Selve vintønden kan du anvende som bord – f.eks. et smagebord – hvor man kan stå og nyde et glas vin. Du kan også indrette vintønden til et barskab ved at skære en låge i tønden og sætte et par hængsler på. Jeg har en gang set en, som var farvet flot rød indeni og også havde fået installeret en pære, så der var lys i tønden. Den var faktisk meget pæn og kreativ.
Der er flere danske vinhandlere, der sælger vintønder og jeg har i hvert fald set dem hos Klubvin.dk. En gang imellem fås de også i brugskunstbutikker, på markeder eller på auktion.
Såfremt du har billeder af vintønder i brug eller har kommentarer til artiklen er du meget velkommen til at kommentere nedenfor.
Ingen kommentarer endnu