To designerlamper til vinterens mørke

Efteråret og de mørke aftener kommer nu for alvor imod os og i nogle hjem er det måske tid til at udskifte eller supplere belysningen og vi har derfor set os lidt omkring efter lamper med stærkt dansk designpræg.

Man kan selvfølgelig altid vælge den sikre PH lampe fra Louis Poulsen, men den er så udbredt at det måske kan give mening med et par alternativer. Her kan et bud være et andet designikon nemlig Verner Pantons Flowerpot VP1 lampe eller et nyere lampe, der allerede er blevet en klassiker, nemlig Vita’s fjerlampe.

Verner Pantons Flowerpot VP 1 lampeVerner Panton Flowerpot VP1 lampen i mange flotte farver tegnede han i 1968. Det var som bekendt det år, hvor kampen for fred i verden med blomsterbevægelsen, også kendt som ’flowerpower’ tiden for alvor kom til overfladen og Verner Panton døbte derfor lampen Flowerpot. VP1 lampen er i al sin enkelthed blot to halvkugler, der er sat op i hinanden. Det er med sine enkle linjer meget minimalistisk og vel i virkeligheden et af de tidlige eksempler på skandinavisk (dansk!!!) flot design. I det lys er det ikke så overraskende, at Flowerpot lampen allerede i mange år har været et designikon.

Det fremgår at lampen sælges i mange farver og fås i øvrigt i samme form i en bordlampe, der hedder VP2, hvis det er der behovet ligger.

Er præferencen ikke for den minimalistiske stil findes et strålende alternativ i form af Vita’s fjerlampe, der hedder EOS. Den er skabt af Vita Copenhagen, som blot har eksisteret siden 2008, men som allerede har fået kolossal succes i Danmark og udlandet, en præstation, der ikke mindst er skabt af den flotte fjerlampe.

EOS fjerlampe fra Vita Copenhagen i lysegrå

EOS er skabt i gåsefjer. Da ikke to gæs er ens, er der naturligvis heller ikke to af disse lamper, som er ens. Og det er en stor del af charmen, nemlig at der er forskelle, også hvis man vælger at have to hængende ikke så langt fra hinanden.

Fjerlampem kommer i tre farver; hvid, lysebrun og lysegrå og i forskellige størrelser. Samtidig kan den både fungere som pendel fra loftet, eller den kan stå på en af de fødder (tripods), som Vita har udviklet i forskellige størrelser til enten gulv, bord eller karm. Som noget af det nyeste er der kommet en variant, der hedder EOS UP, og som kan hænge på væggen.

EOS fjerlampen er inderst inde en rispapirslampe, hvor gåsefjerene er påført med lim, og er en samle selv lampe. Ikke at du skal lime alle fjerene på, faktisk skal du blot trække lampen ud, og derefter montere fatning og pære. Det tager to minutter. Til gengæld skal fjerene efterfølgende have en tur med føntørrer, så de får ’luft under vingerne’ efter at have ligget i pakken. Men der findes en video til, hvor nemt det er.

Til sidst er det måske værd at nævne, at Vita’s fjerlampe trods sin gode kvalitet og stærke design er relativt billig, også når der tænkes på det meget behagelig lys og hyggelige stemning, som lampen giver.

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar