Klassisk eller moderne?

Når det drejer sig om boligen er vi nok alle sammen mere til enten det klassiske eller moderne. Selv om det sagtens kan lade sig gøre at mikse tingene, så hælder vi nok mere til det ene frem for det andet. Og så afhænger det også meget af, hvordan boligen ser ud. Har man et spritnyt og moderne hus, kan det være vanskeligt af få gamle og klassiske møbler til at passe ind. Omvendt hvis man bor i en ældre bolig – her bliver kontrasten typisk for stor, hvis man alene har moderne møbler og boligudstyr.

svensk slagbænkEt af de mere klassiske møbler, der er meget oppe i tiden er en svensk slagbænk. Det skal ikke være en ny kopi lavet i Ikea, men derimod en original slagbænk, der typisk er fra 1800-tallet. Du kender stilen og perioden fra Emil fra Lønneberg – det er den slags møbler, der passer ind mange steder. Den svenske slagbænk er perfekt til den lidt romantiske og ældre bolig, hvad enten det er i villaen eller i sommerhuset. Efter min personlige mening skal den være hvid og gerne have et betræk med nogle pastelfarver i – gerne lidt lyseblåt. Den er meget flot illustreret på billedet, der viser en svenske slagbænk fra Augustes.com. Prisen er små 4.000 kr. og den fås her.

Også i køkkenafdelingen kan man tale om klassiske og mere moderne produkter. Jeg har tidligere skrevet om en Le Creuset minigryde, der jo er klassisk fransk køkkengrej. Hvad jeg ikke var klar over er, at der findes et andet fransk mærke, der også laver klassiske gryder og pander i støbejern. Firmaet hedder Staub og er fra Strasbourg og ligner på mange måder Le Creuset, dog er det en smule billigere.

Staub mærket indeholder smarte og praktiske cocotter i mange farver og størrelser, gryder og pander og så nogle specialiteter som fonduegryder, fade og tepotter. Det er faktisk ret smart og jeg vil senere gå lidt mere i detaljer med nogle af produkterne. Du kan købe Staub her.

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar