De rigtige knive er guld værd

Hvis man godt kan lide at stå i køkkenet og lave mad skal man have værktøjet i orden! Man bliver muligvis ikke en bedre kok af at have det rigtige køkkengrej, men ens teknik i et køkken og hurtigheden bliver markant forbedret. I alle de kokkeprogrammer, der bliver vist på tv ser man aldrig en kok stå med en uskarp kniv eller en gryde, der er tyndbundet og hvor maden brænder fast.

Tager man sig selv som kok alvorlig skal man have udstyret i orden!

zwilling knivJeg har selv haft forskellige kokkeknive i gennem tiden og mange har fungeret ganske udmærket. Det vigtigste har dog været at holde dem skarpe – en sløv kniv dur ganske simpelt ikke i et køkken. Men det er kun et par måneder siden, at jeg købte nogle nye køkkenknive og denne gang var jeg blevet anbefalet nogle knive fra Zwilling, der hedder Miyabi. Det er ikke de billigste knive i skuffen, men det er absolut de bedste knive jeg nogensinde har haft i hånden. De er ganske simpelt suveræne.

Jeg vil ikke sige, at min madlavning er blevet bedre, men det er blevet så meget sjovere og nemmere at lave mad. I det hele taget er det bare sjovere, når udstyret er i orden. Det gælder ikke kun i fremstillingsprocessen men også når man skal nyde maden og vinen.

Det rigtige vinglas er således også vigtigt. Det er ikke ligegyldigt, om man nyder sin vin af et papbæger eller af et godt formet krystalglas. Et vinglas skal gerne have en bred skål, der snævrer ind for oven. Alt for mange glas er stort set lige op og ned, hvilket gør at duften bare forsvinder lige ud af glasset og op i luften. Er der en indsnævring for oven koncentreres de enkelte aromaer der og man kan bedre dufte vinen.

Desuden bør glasset naturligvist være gennemsigtigt og uden påtegninger, så man kan se vinens farve og have en stilk, som man kan holde på. For man holder på stilken og ikke på skålen. Ikke for at være snobbet, men for ikke at varme vinen op og også for ikke at fedte glasset til.

Nogle glasproducenter laver mange forskellige glas alt efter hvilken vin, der er tale om. Det er ikke tilfældigt. En vin ændrer sig alt efter hvilket glas den serveres fra. Derfor bør du også som minimum have et champagneglas, hvidvins- og rødvinsglas samt et dessertvinsglas.

Et godt sted at købe dine vinglas er hos VinForum Butik, der har Danmarks største udvalg af vinglas.

, ,

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar