Aspargesgryde fra Zwilling

Asparges fortjener ordenlig behandling

Dronningen over alle grøntsager må ubetinget være aspargesen, som i Danmark er i sæson i maj/ juni, mens importerede asparges stort set kan købes året rundt.

aspargesgrydeDe sarte og velsmagende stængler skal behandles nænsomt, og det er nærmest en dødssynd at koge dem for meget. Her er den enkle og stilrene aspargesgryde fra Zwilling den perfekte makker i køkkenet.

Det geniale er, at aspargesene står lodret i gryden og kun dækkes af vand til ”halsen”, så de skrøbelige aspargeshoveder, som ikke behøver så meget tilberedning, kun bliver dampet.

De hvide asparges skal skrælles, mens de grønne er lige til at bruge rå som letkogte. For begges vedkommende skal den nederste træede ende knækkes af, men gem enderne, og kog dem med, for de afgiver masser af saft og kraft i kogevandet til sauce eller suppe. Gryden kan naturligvis også bruges til andre grøntsager som f.eks. porrer og grønne bønner.

Når det ikke lige er aspargessæson, er gryden ligeså suveræn til pasta, som jo i virkeligheden skal behandles lige så nøjagtigt som asparges, så den hverken får for lidt eller for meget.

TIP:
Læg de hvide asparges fladt på et skærebræt, og skræl dem fra hoved til ende med en tyndskræller eller kartoffelskræller.

FAKTA:
Zwilling asparges- og pastagryde er i rustfrit stål, og grydens sandwichbund har en kerne af aluminium, som sikrer optimal varmefordeling. Sien gør det nemt at løfte de færdige grøntsager eller pastaen op, så indholdet kan dryppe af. Zwilling asparges- og pastagryde fra Zwilling kan bruges på alle varmekilder og tåler opvaskemaskine, men det anbefales at vaske den i hånden.

Asparges- og pastagryde, rustfrit stål, 4,5 liter, Ø 16 cm, Pris 699,95 kr. Køb den hos GryderfraZwilling.dk.

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar